Magiske Møllegade

Københavns mest magiske sted – Den jødiske begravelsesplads i Møllegade

Kom med på en magisk rejse gennem 325 års spændende Danmarkshistorie med journalist, forfatter og historiker Bent Blüdnikow.

Godt skjult på Nørrebro – og ukendt for de fleste – ligger et af Københavns mest magiske og forunderlige steder. Bag en høj murstensmur gemmer der sig et stort område ved Møllegade, der emmer af mystik og kulturhistorie. Det er den gamle jødiske begravelsesplads, som blev taget i brug i 1694, og hvor den første gravsten – over juveler Israel David – stadig står med sin hebraiske indskrift og jødiske symboler.

Før 1694 blev medlemmer af den jødiske menighed fragtet helt til den danske by Altona, lige nord for Hamborg, for at blive begravet dér. I 1690’erne købte menigheden et stort jordstykke langt uden for Københavns porte. Dengang boede jøderne tæt sammen i få gader i Indre By, og når de transporterede deres døde uden for byens mure, skete det ofte under spot og hån – for jøderne var dengang et udskældt og forfulgt folk.

Omkring 9.000 jøder er begravet på Møllegades begravelsesplads, og omkring 2.500 gravsten står der stadig. De sefardiske jøder fra Den Iberiske Halvø lagde deres gravsten ned, mens de ashkenaziske jøder fra Central- og Østeuropa lod dem stå op.

På Møllegade hviler et væld af mennesker, som både kulturelt og økonomisk kom til at spille vigtige roller i det danske samfunds udvikling. Men her ligger også mange, der levede i fattigdom, var truet af udvisning og kun med held undgik at blive smidt ud af landet – nogle endda uden råd til en gravsten.

Vi kender navnene og historierne på langt de fleste af de 9.000 begravede, og de døde på Møllegades forunderlige gravplads fortæller en dramatisk historie – både om en truet minoritet og om en bemærkelsesværdig integration i Danmark.

Varighed: 90. min. | Pris: 170 kr. pr. person

Book firmaevent

Har du spørgsmål eller ønsker gode råd til planlægning af en byvandring så ring eller send os en email.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få spændende indsigter, eksklusive tilbud og inspiration direkte i din indbakke

Tilmeld dig Magiske Møllegade som en åben byvanding
9/3/2024
12:00
24/4/2025
16:30
15/5/2025
16:30

Man kan også booke en privat byvandring som fx er velegnet til:

Nyhedsbrev

Genopdag København! Tilmeld dig vores nyhedsbrev og dyk ned i byens fascinerende historie, skjulte baggårde og glemte fortællinger. Få nyheder om kommende byvandringer, sjove konkurrencer, spændende quizzer og eksklusive rabatter på udvalgte ture. Vi sender kun nyhedsbrevet 3-4 gange om året, og du kan altid afmelde dig med ét klik!